NYHED

Manfrotto One Hybrid Tripod - professionelt stativ til hybridfotografer

Manfrotto lancerer et nyt stativ med nyt stativsystem, der passer til både film- og stillfotografer, med forbedrede funktioner til hybridbrug.

Manfrotto satser på hybridfotograferne ved at udvikle et stativsystem, der passer både til film- og videofotografer. Hybridstativet skal i eksempelvis Manfrotto One Hybrid Tripod, som udgives i kulfiber og aluminium, løse de problemer, som en hybridfotograf står overfor ved at skulle bruge to forskellige stativer afhængigt af, hvad man skal gøre - filme eller fotografere.

Hybridstativer har eksisteret et stykke tid på markedet, men Manfrotto har redesignet bæresystemet gennem den feedback, de har fået fra deres brugere. Blandt andet er støttebenene blevet redesignet til ovaler, hvilket forbedrer stivheden i konstruktionen sammenlignet med runde stativben, hvilket er godt ved eksempelvis panorering.

Mekanismen Xtend forenkler åbningen af alle bensektionerne for hurtig opsætning. Desuden kan centerstangen justeres horisontalt, finjusteres præcist, fjernes for lav fotografering ved jorden samt justeres vertikalt.

Systemet Xchange gør, at du hurtigt kan skifte stativhoved for at skifte mellem film- eller stillbilledhoveder på en enkel måde. Med hovedet 500X Fluid Video Head fungerer begge typer af anvendelse gennem mulighed for blød panorering, valgfri balancering for kameraer omkring 2,4 kilo og hurtige skift mellem stående og liggende fotografering.

Manfrotto One Hybrid Tripod koster 4.999 kroner inklusive moms (aluminium), med videohovedet 6.999 kroner. Kulfiberversionen koster 7.299 kroner inklusive moms, i sæt med stativhoved 8.999 kroner.

Stativhovedet separat koster 2.199 kroner inklusive moms og stativadapterkit med base + adapterplade koster 599 kroner inklusive moms.