Kmaera & Bild tester

Vi tester Fujifilm X-E5 - sådan er det at fotografere med kameraet

Design som en X100 med mulighed for at skifte objektiv - men med fokus på enkelhed og en smule retrofølelse. Her er en første test af nye Fujifilm X-E5.

Den nye Fujifilm X-E5 bygger videre på Fujifilms X-E-serie med enkelhed og fotoglæde i baghovedet. Teknisk set ligger den godt til, og designmæssigt ligner den Fujifilms mere avancerede kompaktkamera X100 V/VI - men uden nogle af de avancerede funktioner som for eksempel muligheden for at skifte mellem optisk og digital søger - X-E5 har kun en digital en.

Selvom designet har mange direkte ligheder, adskiller X-E5 sig en del. Størrelsen er omtrent den samme, layoutet med knapperne ligeså, men med et chassis, der er mere kantet end for eksempel X100 VI, som har meget blødere linjer og kanter. 

Fujifilm X100 (vänster) och Fujifilm X-E5 (höger).

Men en stor forskel, som måske alligevel er let at overse, når man ser X-E5 med det nyudgivne objektiv Fujinon 23mm F2.8R WR, er, at det altså er muligt at skifte objektiv på kameraet, da det er et systemkamera, i modsætning til X100 VI, som altså er et kompaktkamera med det lignende men faste objektiv Fujinon 23mm F2 II.

Selv knapperne føles ved sammenligning med X100 VI noget enklere og desuden mindre, men et hurtigt kig på den direkte forgænger, Fujifilm X-E4, viser alligevel, at formsproget er en videreudvikling af denne, lænende mod den hos X100-serien.

At bruge kameraet er virkelig rart. Jeg kan personligt godt lide X100-kameraerne, og at bruge X-E5 giver en nogenlunde lignende følelse, hvis man sorterer de mere tekniske funktioner fra, som Fujifilm X100 VI har, men tilføjer samtidig et nyt perspektiv med de funktioner, der er specielle for netop X-E5, hvilket vi skriver mere om i vores nyhedsartikel.

Fujifilm X-E5 (vänster) och Fujifilm X100 (höger).

At dreje det ekstra kontrolhjul for at skifte mellem forskellige filmsimuleringer er nyt, og giver mulighed for hurtigt at ændre stil på de billeder, man tager, fra eksempelvis en sort-hvid billedsimulering til en egen gemt opskrift, hvor jeg har justeret højlys, kontrast og farver for at få min egen stil på billederne.

Det første, der irriterer mig, er øjesensoren, der hele tiden slukker skærmen, når jeg skifter med tommelfingeren (højre eller venstre tommelfinger, begge fungerer helt fint at bruge). Årsagen er, at jeg vil have direkte feedback på, hvordan billedet, jeg planlægger at tage i den nyvalgte filmsimulering, vil blive, hvilket ikke er muligt, når skærmen er slukket. 

Kigger jeg derimod i den digitale søger, vises et grafisk hjul over drejeknappen på venstre side, med en filmrulle med navnet på den valgte simulering - altså valgt "film". Så ser man selvfølgelig også resultatet af, hvordan den valgte simulering påvirker billedet.

Men efter et stykke tid sidder simuleringerne, og skærmen på oversiden gør sit arbejde. Det er nemlig dette lille vindue til valgt simulering, der roterer ind i billedet og viser, hvad man har valgt, og så går det alligevel forud for at få visuel feedback for billedresultatet - jeg ved snarere, at en bestemt filmsimulering er det, jeg vil have.

Med reglaget för filmsimuleringar går det snabbt att växla mellan olika bildresultat.

Her kunne Fujifilm udvikle konceptet videre. Det jeg ser er, at pointen med "vinduet" er netop at få kontrol over valgt film, men helt tydeligt er det ikke. Bogstaverne er det, man må stole på, men jeg tænker, at hvis man alligevel har en udsigt opad for denne visuelle feedback, så er det godt, hvis den er tydelig - farvekod beskrivelserne for hurtigere at finde det rigtige, eller hvorfor ikke have en digital skærm præcis som den hos Fujifilm X half (X-HF1), hvor man virkelig får fornemmelsen af valgt film?

Okay, måske er jeg lidt kræsen, og måske er det fordi jeg kan lide netop funktionen med valg af simulering, og vil have mere af den. Måske ville det også bidrage mere til den analoge følelse, eller en slags placeboeffekt af nostalgi. Jeg kan lide konceptet.

Lite mer retro i sökaren hos Fujifilm X-E5.

Det, der derimod fylder på denne følelse endnu mere, er muligheden for at tage en retrorejse til de tidlige digitale infosystemer, der fandtes i søgeren på 80'ernes analoge kameraer. Fujifilm har nemlig fået den idé, at vi kan vælge at se al info i søgeren, som Fujifilm plejer at vise det, med grafiske ikoner og tal. 

Perfekt att ta med på stadsvandringen.

Men for den, der vil have mere retro, er det muligt at skifte til en slags "retrostyle"-tilstand, hvor vi får de orange skrigende segmentsifre (altså de klassiske syv digitale tegn, som man kan bygge tallet 8 med), sammen med en lysmåler på højre side. Forsinkelsen for, når tallene ændres, når du ændrer noget (blænde for eksempel) er heldigvis udelukket, og faktisk føles det ret tydeligt, når man ser værdierne præsenteret på denne måde, selvom det skærer lidt i øjet, rent opmærksomhedsmæssigt.

Lysmåleren med den lille drejelige pind er i autolæget mere en indikator for, hvor du befinder dig på eksponeringskompensationsknappen - altså om du over- eller undereksponerer billedet med dine aktuelle indstillinger. Hvis du indstiller kameraet manuelt, så det undereksponerer, vil den pege nedad, så i praksis kan den følges for at få en korrekt eksponering. Det er lidt sjovt.

Pekfingerreglaget har flera olika möjligheter till inställningar.

Fujifilm X-E5 har også fået pegefingerreguleringen, som vi ellers finder på X100-kameraerne, og som altså ikke fandtes på forgængeren X-E4. Nu har reguleringen arvet en del tanker fra mellemformatkameraet Fujifilm GFX 100RF, hvor en ekstra regulering håndterer beskæring - noget der gør, at den der fotograferer med X-E5 hurtigt kan beskære billederne (altså som giver indtryk af en slags zoom) ved at trykke den til siden, eller ændre billedforhold som 1:1, 16:9 og så videre, hvis man trykker den til den anden side. 

Att fotografera med Fujifilm X-E5 är trevligt – den är enkel att hantera och ger bra bilder direkt ur kameran.
Filmsimulering Acros.
Filmsimulering Acros.

Reguleringen kan også holdes inde i en retning, og den funktion kan programmeres til at gøre det, der passer til din fotografering - ændre en indstilling, aktivere noget, eller foretage et valg.

Kamera & Bild tester kameraet sammen med det nyslåede objektiv Fujinon 23mm F2.8R WR, som du kan læse mere om her. Det pancake-objektiv er omkring 2,3 centimeter, hvilket gør, at det passer godt til et kamera som dette. Håndteringen er enkel og smidig, men størrelsen og vægten er det, der gør hele forskellen.

Kameraen er i øvrigt ret hurtig og enkel at håndtere, og vi vil kigge nærmere på delene, der findes indenfor skallen. Hvis du vil vide mere allerede nu, kan du læse mere i vores nyhedsartikel om kameraet her.